Elena Sokolova, den 14. oktober 2025
Det kan være svært at forstå, hvordan man skriver vurdering ved PD3 - det er punkt 3 i Delprøve 2A eller 2B i den skriftlige fremstilling ved Prøve i dansk 3. Du kan læse mere om oficielle bedømmelseskriterier for den skriftlige fremstilling ved PD3 i Bedømmelsesvejledning Skriftlig del af Prøve i Dansk 3.
I det her blogindlæg fortæller jeg om typiske modeller for vurdering med udgangspunkt i de variationer af vurderinger, der kan forekommer i PD3-opgaver, dog tager jeg ikke reelle opgaver som eksempler af hensyn til ophavsret og på grund af at reelle PD3-opgaver er fortrolige (konfidentielle) fra vinter 2024. Jeg formulerer her mine egne varianter at vurderingsopgaver inspireret af PD3-opgaver. Hvis du har prøvet at løse dem, vil du nok genkende modellerne/de typer vurderinger, som indgår i PD3-opgaver.
Der er tre hovedkriterier i bedømmelsen af PD3: 1) det lingvistiske (det sproglige - dvs. hvor korrekt og komplekst du skriver); 2) det diskursive (hvordan du organiserer tekstens struktur); 3) det pragmatiske (hvordan du kommunikerer dine synspunkter, holdninger og argumentation i opgavens kontekst, bl.a. relevant eller ikke-relevant, begrundet eller ej).
I det her blogindlæg fokuserer jeg på det pragmatiske aspekt af besvarelsen. Hvis du har brug for at fokusere dig mere på andre aspekter og endnu mere på det pragmatiske for andre punkter i skriftlige opgaver, kan du se mit videokursus Online video course for self-study ‘Forberedelse til Skriftlig fremstilling i Prøve i Dansk 3’.
I punkt 3 i Delprøve 2A eller 2B i den skriftlige fremstilling ved Prøve i dansk 3 skal du vise, at du kan udtrykke dine holdninger, synspunkter og argumenter klart og præcist med komplekst sprog på B2 CEFR-niveau. Det er ikke nok at sige sin holdning, man skal begrunde, hvorfor man synes sådan.
At vurdere betyder med andre ord at analysere og fx argumentere for og/eller imod eller opveje det ene aspekt imod det andet. At begrunde sine argumenter betyder, at man skal give eksempler og uddybninger, som er relevante for opgavens fokus. Du vælger en linje for din vurdering, hvor du udtrykker din egen holdning og analyserer problemstillingen.
I stedet for ordene ‘fordele og ulemper’ står der nogle gange ‘betydning af noget for noget’. I princippet er det det samme, man kan så skrive om positiv eller negativ betydning eller positive og negative konsekvenser for noget. Hvis der står fordele eller ulemper, skal man skrive om begge, ikke kun om det ene eller det andet. Det samme med betydning, man skal jo vurdere, analysere, så du skal skrive om både negativ og positiv betydning af noget for noget i opgaven. Eksemplerne og begrundelser skal være på det samfundmæssige, ikke på det personlige niveau.
Hvis en PD3-opgave indeholder et begreb eller et svært ord, som vurderes til at være svært at forstå, gives der en forklaring på dette begreb/ord i selve opgaven.
Se her fx forklaringen på, hvad ‘obligatorisk arbejdsmarkedspension’ er: medarbejdere, hvis ansættelse er dækket af en overenskomst eller en individuel pensionsaftale, er normalt omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning. Arbejdsgiveren betaler typisk en større del (2/3), mens medarbejderen betaler resten (1/3). Bidrag til pension trækkes typisk automatisk fra medarbejderens løn og indbetales af arbejdsgiveren til pensionsselskab/fond, som investerer disse penge, før medarbejderen går på pension. Den samlede indbetaling er ofte omkring 12% af lønnen. Arbejdsmarkedspension er ikke det samme som fx folkepension eller andre lovbaserede pensioner er de pensioner
Før du går i gang med at skrive om fordele og ulemper, skal du lave en liste over/mindmap med fordele og ulemper med argumenter for hver af dem og opveje dem imod hinanden. Hvis der står i opgaven, at du skal vurdere fordele og ulemper, skal du skrive om både fordele og ulemper, ikke kun om det ene eller det andet.
En fordel ved obligatorisk arbejdsmarkedspension for lønmodtagere kan være, at en pensionsordning via ansættelsen sikrer, at man har en acceptabel indkomst, når man går på pension. Dette kan opretholde en nødvendig levestandard for pensionister, så selvom de ikke længere arbejder og får løn, kan de stadig have samme livsstil som før de gik på pension og vil ikke udgøre en økonomisk svag gruppe i befolkningen. En anden fordel er, at statens udgifter reduceres til måske kun udbetalinger af folkepension, fordi en større andel af ens pension vil komme fra pensionsopsparing via den tidligere ansættelse. Pensionister, som er i stand til at betale for deres udgifter, har ikke så stort et behov for støtte fra staten, hvilket giver staten flere muligheder for at finansiere andre områder i samfundet, fx uddannelse for unge og sundhedsvæsenet. Derudover kommer byrden for finansiering af pensionisterne heller ikke til at ligge i familien og pårørende, så de yngre generationer på arbejdsmarkedet er ikke nødt til at forsørge deres ældre forældre og har dermed større økonomisk råderum. Endelig vil en fast ansættelse og en stabil indkomst indses i samfundet som garanti for gode levevilkår efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, så obligatorisk arbejdsmarkedspension for lønmodtagere kan styrke mange arbejdspladser og dermed samfundets økonomi. Dog betyder obligatorisk arbejdsmarkedspension for lønmodtagere, at medarbejderens indkomst i deres arbejdsdygtige år bliver lavere, og dermed kan deres købekraft bliver svagere, hvilket kan påvirke forbrug i samfundet og omsætning i landet økonomi. For folk vil købe mindre og bruge færre penge, som de ellers kunne bruge på at spare op til boligkøb eller andre store investeringer eller forbedringer i deres hverdagslivs. ‘Obligatorisk’ er også synonym for ikke-valgfrit, så flere lønmodtagere kan være utilfredse med hvordan deres pensionsmidler bliver investeret i forbindelse med etiske overvejelser som fx investering i våbenindustri, sort fossil energi. Derfor kan mange medarbejdere miste tillid til pensionssystemet i samfundet, hvis de har mindre kontrol over deres obligatoriske pensionsindbetalinger.
a) vurdér om problem А/faktor A har større betydning end problem B/faktor B i forhold til statistik/det diskuterede aspekt; b) eller vurdér, hvilken af de to parter har ansvar for noget; c) eller vurdér, om A er vigtigere end B for et aspekt.
Du skal være konsekvent i din argumentation og ikke modsige dig selv. Så enten staten, borgere selv eller begge parter (måske den ene i mindre grad) er ansvarlige for forebyggelse. Hvis jeg vælger at argumentere for, at det er statens ansvar, skal jeg også nævne argumenter for, hvorfor det ikke er borgerens ansvar og omvendt. Så begge elementer i vurderingen skal indgå i argumentationen, ikke kun fx staten, som den ansvarlige agent. Her i opgaven skal man passe på ikke kun at skrive om hvad staten og borgere kan gøre, men skriver med fokus på parternes ansvar opvejet mod hinanden.
Efter min mening har både staten og den enkelte borger ansvar for at forebygge livsstilssygdomme, så begge parter skal gøre indsats for at reducere forekomsten af livsstilssygdomme. Staten har nemlig magt og lovmæssige værktøjer, som kan hjælpe den enkelte med at leve sundere. Et godt eksempel er rygeloven, der beskytter mange mod passiv rygning. Staten kan fx også støtte økonomisk landmænd, som producerer frugt og grønt og sunde madvarer, så priserne på dem bliver lavere og flere vil have råd til at købe dem og spise sundere, for som man ved, skyldes mange livsstilssygdomme usund kost. Regulereing af moms og afgifter på usunde og sunde fødevarer er også uden for enkelte borgeres magt, så her har staten ansvar, ligesom for at sikre velfungerende sundhedsvæsen med forebyggende tiltag, fx forebyggende helbredtjek. Men samtidig betyder de her initiativer og statens ansvarsområder mindre for forebyggelsen af livsstilssygdomme, hvis borgere selv ikke tager initiativ og ikke er villige til at benytte sig af de muligheder, man har for at leve sundt og dermed for at forebygge livsstilssygdomme, eller hvis borgere bevidst træffer usunde valg, som øger risiko for livsstilssygdomme.
Se mere om emnet, hvis du vil læse mere: [Udfordringen med at få nok pædagoger i daginstitutionerne…] (https://eva.dk/dagtilbud-for-boern/personale-og-rekruttering/rekruttering/ny-undersoegelse-mangel-paa-paedagoger-i-daginstitutioner-er-isaer-et-storbyfaenomen)
Opgaven er ikke at skrive om fordele og ulemper ved frivilligt personale inden for børnepasning. Opgaven handler heller ikke om, at du skal skrive om, hvordan daginstitutioner for børn kan finde flere frivillige. Man skal skrive om, hvorvidt det frivillige pædagogiske personale kan løse problemet med, at børnehaver og vuggestuer har det svært ved at ansætte personale og mangler voksne. Det, hvorfor der er manglen på personalet er sekundært i denne kontekst, og du behøver ikke skrive om det. Det kan være fordi der ikke er interesserede nok til at søge stillinger i disse institutioner, eller fordi der er mangel på personale grundet andre faktorer, som sygefraværet af personale, et højt antal ansatte, der stopper, osv. Men det er ikke det, der er fokus i opgaven. Du skal med andre ord skrive, om frivillige kan passe børn i stedet for lønnede pædagoger/lønnede pædagogmedhjælpere, som institutioner ikke kan finde nok af.
Regeringen er i dag klar over, at der er problemer med mangel på personale i børnepasningsinstitutioner. Man kunne tro, at kommuner måske kunne tiltrække flere frivillige til at sikre det nødvendige antal voksne i børnehaver og vuggestuer. Men efter min mening er det ikke realistisk og heller ikke en rimelig løsning. Jeg er enig i, at frivillige, fx tidligere pædagoger, som er gået på pension eller unge, der holder sabbatår, kan nogle gange øge børnenes trivsel og variation i hverdagen. De har måske ekstra ressourcer eller kortvarig stærk motivation til gøre indsats i en konkret institution eller aflaste det ansatte personale i travle perioder eller træde til som vikar i overgang mellem ansættelser af fast personale. Men de frivillige kan ikke løse problemet med personalemanglen. For det første er der krav til at institutioner skal ansætte uddannet personale, fordi kvaliteten i børnepasning afhænger af, hvor kvalificerede medarbejdere er. Derudover er det vigtigt, at samme voksne kan arbejde længere med samme børn, der knytter sig til voksne, mens ulønnet frivilligt personale måske ikke er motiveret til at være der i lang tid og søger andre karrieremuligheder. Dette vil betyde hyppig udskiftning af personale og dermed forværre kvaliteten af børnepasning. Endelig vil forældre miste tillid til en institution, hvor ukvalificerede frivillige uden fast tilknytning til daginstitutionen vil passe børnene, og samtidig vil kvalificerede uddannede pædagoger ikke søge stillinger i sådan en institution, hvor faglighed og kvalitet ikke prioriteres. Så kommuner skal hellere skabe bedre arbejdsvilkår for lønnede pædagoger, frem for at støtte sig til hjælpen af frivillige.
Du kan få mere hjælp til at blive klar til skriftlig fremstiling ved PD3 i mit videokursus med forklaringer på engelsk og eksempler på dansk Online video course for self-study ‘Forberedelse til Skriftlig fremstilling i Prøve i Dansk 3’. Se bl.a. mere om vurdering i samme videokursus i del 2, del 7 om Delprøve 2B og typiske fejl i Delprøve 2B, fx mulige fejl i vurdering om, hvilken betydning en mere ligelig fordeling af barselsorlov har for antallet af kvindelige ledere.
Do you have questions, comments or suggestions - email to elena@sokolova.dk.